Fisketure 1.

22 til den 26 september 2004

Görälven og Fuluälven – to fantastiske elve i Sverige lidt nord for Sälen op mod grænsen til Norge.

Jens Ryhl havde flere gange underholdt med historier om det fremragende tørflue­fiskeri efter stalling og ørred i en enestående natur. Jens omtaler mange forskellige lokaliteter og fiskeformer med stor passion, men det skinnede alligevel igennem, at Görälven er noget helt specielt. Efter lidt indledende snak blev Jens, Flemming og jeg så i begyndelsen af 2004 enige om at booke en tur til Görälven i september måned.

Flemming og jeg fisker begge med flue, men næsten udelukkende på kysten, så vi måtte læne os op af eksperten(Jens). Vi startede på en række klubaftener med at få bundet et passende arsenal af tørfluer. Når man er vant til at binde kystfluer i str. 4 til 8 er det næsten som at starte forfra når krogstørrelsen falder til 14 og 16 – sikke noget pillearbejde. Vi fyldte æskerne med Myren, Gufus Bug, Blue Dun fly, Elk-hair Caddis og flere andre, men der blev også plads til enkelte nymfer. Det øvrige grejarsenal blev suppleret og tunet og for mit vedkommende blev det også til en to-dags øve-tur til Omme Å, samt flere ture på græsplænen.

Endelig oprandt så onsdag d. 22. september. Jeg hentede Jens i Lyngby og derefter Flemming i Hørsholm. Passat’en var godt læsset da alt var ombord. Humøret var højt og ligeledes forventningerne. Hele onsdagen gik med transport – 9 timer og 45 minutter – det er en lang tur og et sted undervejs tænkte jeg, at det var nødt til at blive godt, når man bruger 2 ud af 5 fridage på at sidde i en bil. Vi skiftedes til at køre og ankom til hytten ved 21-tiden. Efter et par håndmadder og et par dåseøl gik vi de 200 meter ned til Fuluälven. Det var bælgmørkt, men vi fornemmede alligevel hvor meget tryk der var på elven.

Næste morgen kørte vi efter fiskekort og så skulle der fiskes. Vi startede i Görälven ganske få meter fra grænsen til Norge. Det første indtryk var helt overvældende – naturen var helt ubeskrivelig! Jens havde godt nok advaret, men det her slog benene væk under én. Nattefrosten var sat ind og birketræerne stod i fantastiske gule og brune nuancer. Elven løb med masser af vand ned over fantastiske stryg, men havde også dybe rolige partier. Generelt var vandstanden dog høj, og Görälven løb meget hurtigt. Vi opgav tørfluerne og fandt de tunge nymfer frem.

Vi prøvede flere steder, men valgte til sidst at køre tilbage til Fuluälven, som løb med en mere normal vandstand. Efter en kop kaffe i hytten gik Flemming og jeg til Fuluälven til lidt aftenfiskeri. Det var stadigt de tunge nymfer vi brugte og da mørket så småt havde sænket sig fik jeg pludselig hug. En stalling havde taget min grønne nymfe og gav mig en herlig fight i strømmen. Jeg var imponeret over hvad kombinationen af en kampberedt stalling, kraftigt strømmende vand og en let fluestang kunne give af oplevelse. Det lykkedes mig at lande stallingen – en smuk lille fisk på 32 cm – det er bare lykken!

Fredag morgen var Flemming tidligt oppe og i fuld sving i elven inden jeg overhovedet stod op. Jens slappede af og jeg skyndte mig i tøjet og ned i elven. Her havde Flemming allerede taget en lille stalling, som dog var under de 30 cm og derfor røg ud igen. Efter et par timers fiskeri i flot solskin og kraftig blæst gik vi tilbage for at få noget morgenmad. Efter lidt rådslagning valgte vi at køre længere op ad Fuluälven, da vi regnede med, at vandstanden i Görälven stadig var for høj. Vi fandt et fan- tastisk stykke hvor elven over et stykke på godt en kilometer slår et stort blødt sving og løber ned over det ene stryg efter det andet med flotte strømskel og bagvand imellem. Det var let at vade ud midt i elven og havde det ikke været for den kraftige blæst kunne man ubesværet have dækket hele elvens bredde fra midten. Det var en ubeskrivelig oplevelse at stå i elven med et fantastisk farvespil fra træerne på siderne, smukke brusende stryg nedad elven og Sälen fjeldet i baggrunden. Jeg fik en ørred, som både var fredet og under målet, men hvor var den smuk – brun og prikket og med en helt gul bug.

Lidt længere oppe af elven fik Jens et kæmpe hug på en fosnakke. Den meget store fisk fightede hårdt og ville gerne ned over fossen, hvilket formodentlig ville være ensbetydende med mistet fisk. Jens lagde pres på fisken med det resultat, at stangspidsen knækkede og fisken forsvandt – virkelig ærgerligt – der var ellers optræk til ny personlig rekord for Jens. Jens måtte tilbage til huset efter en ny stang og fik så to mindre stallinger som trøstpræmie.

Fredag aften stod den på store steaks af brasiliansk kød med flødekartofler, fyldte tomater og god rødvin efterfulgt af kaffe og skotsk single malt whisky – uha uha.

Lørdag var Flemming igen tidligt på færde. Da jeg nåede til elven stod han og fightede en ørred over målet, men da vi var i ørredens fredningstid fik den sin frihed tilbage. Vinden var løjet af i forhold til de to foregående dage og vandstanden var faldet. Nu var det tid til at lufte tørfluerne. Vi kørte til Görälven og delte os lidt op: Flemming fiskede ved en ø midt i elven, og Jens og jeg gik længere nedstrøms. Solen skinnede og der var pludselig mange insekter i luften. Efter et skarpt knæk på elven flød den i et meget roligt tempo og lidt nede stod flere fisk og ringede. Vi bandt begge en Myre på vores 0.14 forfang og jeg fik lov at starte. Første kast sad pænt – i grantræet bag mig. Nyt forsøg - denne gang lå fluen perfekt og fisken tog omgående fluen. Jeg blev så befippet, at jeg missede tilslaget totalt. Endnu et forsøg og endnu et miss. Jens grinede en vis legemsdel ud af sine waders, men i fjerde forsøg var den der – godt nok en undermåler, men en stalling på tørflue. Nu var tilslaget blevet timet, og jeg fik yderligere 2 stallinger på dette sted.

Vi gik nu endnu længere ned til et af Jens’ favoritsteder. Her stod der helt tydeligt adskillige stallinger og ringede, og efter kort tid blev min myre inhaleret af en stalling, som efter en herlig fight viste sig at være på 34cm. Hvilket herligt sted: flot solskin, smuk natur, gode venner og masser af fisk. Jeg lagde stangen og gik tilbage for at hente Flemming – det her skulle han også prøve. Da Flemming og jeg kom tilbage havde Jens lige landet en stalling over målet, så Flemming var godt tændt. Efter at han også havde været igennem seancen med kludder i linen og de missede tilslag, krogede han også en fisk – og sikke én – Flemming havde timet det helt perfekt og sluttede vores fiskeri med at lande en pragt stalling på godt 43 cm – helt utroligt.

Jens fandt rygeovnen frem og aftensmaden bestod af nyfanget friskrøget stalling – fås det bedre???

På vejen hjem evaluerede vi turen, og konklusionen blev, at det havde været en fiskeoplevelse af helt speciel karat - én af de ture hvor hygge, kammeratskab, natur og fantastisk fiskeri går op i en højere enhed. Tak til Jens fordi du gad slæbe os med, og fordi du brugte så stor en del af din fisketid på at guide os novicer.

Niels Grønfeldt

21-8 til 26-8-2002

Fire dages fluefiskeri i Görälven.

Deltagere Bo Munthe og undertegnede Jens Ryhl Foto fra turen

Med start fra Kgs. Lyngby d.21/8-01 kl. 16.00 sharp, var startskuddet gået for fire dages fiskeri i Dalarna. Første stop var færgen i Helsingør. Overfarten gik med proviantering af røgtobak, Matadormix, Coca Cola og meget andet guf. Ved anløb i Hälsingborg var det undertegnede der havde fat i rat og meget speeder. Tju hej vor det gik. Pludselig var det Hallandsåsen i sol og høj himmel. Videre gik det, nåede Gøteborg, og kom helskindet igennem, selvom det var myldretid. Første stop blev en rasteplads lidt før Kungälv. Nej hvor var det dejligt at få en kop kaffe med kanelsnegle og mindst to smøger.( Bo har fået ny bil, og der er rygeforbud. Man skulle tro at han er svensker ?? ) Efter at have hældt vandet fra kartoflerne, havde jeg atter fat i rat og speeder. Omkring Mellerud så vi den første elg. Næste stop blev Shell tanken i fucking Åmål, hvor bilen og vi trængte til mad. Klokken var efterhånden blevet 21.00. Menuen blev den sædvanlige korv og mos samt danskvand. Nu var det Bo’s tur til at have fat i rat og knap så meget speeder, da det efterhånden var blevet bulder mørkt. Vi nåede Selma Lagerlöfs hjemegn, og gjorde rast nord for byen Sunne. Her blev den sidste kaffe delt, mens vi sad og så et par stjerneskud spejle sig i søen Övre Fryken. Bo fik fat i rattet igen, og turen gik videre gennem Torsby, Stöllet, Malung og Sälen, hvor benene blev strakt og der kom ild i piben. Da vi sad i bilen igen kom det lakonisk fra Bo. Nu er der kun 12 km. tilbage. Da havde vi også kørt i 10 timer. De sidste kilometer blev tilbagelagt i en ruf. I Fulunäs skarpt til venstre over Fuluälven, og få minutter efter holdt vi ved Bo’s fiskehytte.

Hytten blev åbnet. Ind med alt grejet, optænding af spisen, der blev sat vand over på primusen, så vi kunne få et par friske kopper kaffe. Endelig kunne vi dratte ned i de magelige stole og nyde kaffen, med et par maxi whiskysjusser til. Så begyndte snakken om fiskepladser, fluer, vejret den kommende dag ,og napper de i morgen?. Efterhånden var klokken gået hen og blevet 04.00, nu var det vidst på tide at komme til køjs, hvorefter Bo’s sidste kommentar var: Vi kan godt sove længe, for på denne årstid napper stallingerne ikke før kl. 11.00. Det var jo en herlig melding, for jeg var godt nok slidt i betrækket.

Næste formiddag vågnede jeg ved duften af varme rundstykker. Bo var vågnet før mig, og havde fået gang i ovnen. Vi nød kaffen og rundstykkerne samt en Gammel Dansk eller blev det til et par stykker??. Stængerne blev samlet, hjul monteret og forfangsspidserne blev fornyet. Ud i bilen og afsted. Det første sted Bo tog mig til hedder Gräsheden. På med waders og et par kolde pilsnere og en pose Matadormix i fiskevesten. Med fluestangen i hånden vadede vi over et stryg og videre over en ø, hvor vi kunne begynde at fiske fra den sydlige bred. Efter min nu afdøde gode ven Ken Milton Svendsen, havde jeg blandt andet arvet en virkelig lækker splitcane stang , klasse 4. Nu skulle den i aktion. Jeg knyttede en lille sedge flue på forfanget. Det gik også meget godt. Jeg startede med at sætte fluen i nogle buske. Jeg kunne mærke hidsigheden komme op i mig. I mellem tiden havde Bo allerede den første stalling på. Hvilket held at det var en undermåler. Efter at have fået temperamentet under kontrol, begyndte jeg at lægge line ud på vandet. Absolut ingenting hændte. Nyt kast opstrøms. Proceduren fortsatte en rum tid, og der skete stadig ingenting. Bo gik og fightede sin anden fisk. Så kom Bo hen og sagde, hvad pokker laver du. Jae sagde jeg, jeg prøver at fange en af de stallinger der står derude og vagger. Da han så min flue, sagde han: ” Jeg har jo sagt til dig, det eneste der duer her er myreimitationer.” Jeg knyttede en myreimitation på forfanget og kastede opstrøms igen. Fluen var dårligt landet på vandet, før den blev taget, men jeg var for sen med tilslaget. Nå pyt, jeg tager den i næste kast. Nyt kast. fluen blev taget, men igen var jeg for langsom med tilslaget. Bo! Vi må have en pilsner. Solen stod højt på himmelen, og det var efterhånden blevet så varmt at vi smed skjorter og veste, og jeg måtte rulle mine waders ned. Vi lagde os i græsset og slukkede tørsten, mens vi nød naturen i fulde drag. Vi begyndte at fiske igen, men vaggene blev færre og færre, for til sidst næsten at dø ud. Jeg havde overhovedet ikke fightet en fisk på hele dagen. Vi besluttede os for at køre hjem til hytten for at spise og slappe af resten af aftenen. I morgen må jeg tage revanche.

Næste formiddag blev jeg igen vækket ved duften af nybrygget kaffe og varme rundstykker. Gammel Dansken kom på bordet, og der blev skålet på en givtig dag med mange fisk. Efter at have nusset rundt og checket fiskegrejet, kørte vi af sted til en plads kaldet Kungsleden. Bo gik et stykke opstrøms, mens jeg gik en smule nedstrøms. Jeg satte mig og spottede elven for ringende fisk. Da jeg havde set hvor fiskene stod, vadede jeg ud i elven og begyndte at kaste. Efter ganske få kast, blev fluen taget, tilslaget var denne gang perfekt. Hvilken fight, der var godt nok liv i fiskene heroppe. Efter at vi begge havde haft flere fights med gode stallinger, besluttede vi os til at tage til hytten for at spise en sen frokost. Tilbage igen til elven ved Kungsleden. Bo viste mig en lav banke i elven og sagde at jeg skulle prøve at kaste fra spidsen af denne. Som sagt så gjort. Der gik heller ikke lang tid før jeg havde fast fisk. En fin fight begyndte. Efter fighten, blev stallingen nænsomt genudsat, da vi havde aftalt, at kun rigtig store fisk blev taget med hjem til rygeovnen. Jeg blev stående yderst på banken ,da det så ud til at være et rigtigt hot spot. Det skal jeg love for det var, for lidt senere kom det store hug. Det var virkelig en fisk der ville noget. Den strøg først nedstrøm, så på tværs af strømmen, alt mens jeg arbejdede som en gal for at få løslinen ind på hjulet, i næste øjeblik var den i et spring ude af vandet, og for dernæst opstrøms. Lidt efter lidt begyndte gassen at gå af ballonen, jeg fik lagt sidepres på fisken, så den langsomt men sikkert kom så nær at jeg kunne håndlande den. Det var godt nok en flot stor stalling der måtte lade livet, for at mæske vore ganer den aften. Det blev i øvrigt turens største harr, som de siger på svensk. Oven på den oplevelse måtte vi dele et par øl. Vi henslængte os i græsset og lod vores ganer vederkvæge af dansk pilsner, mens snakken gik om fight og fisk. Efter ølpausen, besluttede vi os for endnu et par timers fiskeri. Vi fik begge fisk, men de helt store udeblev. Vi blev enige om at stoppe for i dag. Tilbage til hytten, hvor Bo riggede rygeovnen til, mens jeg dækkede bord. Tyve minutter senere sad vi bænket med øl og snaps ved et herligt smörgås bord med bl.a. nyrøget stalling på rugbrød. Det smager så man kan høre klokkerne ringe. Efter kaffen med et par velvoksen single malt sjusser tørnede vi i køjerne. Det havde jo været en kanon dag.

Fredag sen morgen stod vi op. Bo tændte op i vedspisen mens jeg satte vand over på primusen til kaffe og opvask. Morgenmaden blev indtaget i et sendrægtigt tempo. Vejret var overskyet og det blæste en del, så det var ikke nødvendigt at haste. Vi fik lavet de huslige gøremål. Bagefter begyndte Bo at kløve brænde og jeg blev sat til at stable det. Så brød solen pludselig gennem skyerne, vi satte os ved det interimistiske havebord og drak en kop formiddags kaffe, samtidig med vi nød udsigten af den endeløse skov. Bo begyndte at samle blåbær, som vi spiste til kaffen. Åh det var lækkert. Mens vi sad og fedede os proklamerede Bo: I aften skal vi ned på campingpladsen og have et varmt brusebad og bagefter skal vi have en rigtig herre middag. Det ville jeg så gå og glæde mig til hele dagen. Han er jo ikke faguddannet kok for ingenting. Vinden havde lagt sig, så nu var det på tide at komme afsted for at fiske. Vi prøvede forskellige pladser, men det var uden de store resultater, så vi blev enige om at tage til Stöten camping og prøve fiskeriet der. Vi gik en del nedstrøms og prøvede forskellige pladser på dette stræk, men det blev desværre kun til det vi kalder pytlinger. Mørket var begyndt at falde på ,så vi besluttede at stoppe fiskeriet for i dag. Vi gik tilbage til campingpladsen og tog vores velfortjente bad. Tilbage i hytten begyndte vi de kulinariske anretninger. Middagen kom til at bestå af culottesteg, bagte kartofler, salat og dertil en dejlig rødvin Nej vor vi smovsede. For at fuldende en perfekt dinner , rundede vi af med Irish coffe. Da vi tørnede ind, tror jeg køjerne havde godt af os.

Lørdag morgen var vi lidt trætte i ansigterne, så morgenkaffen blev indtaget under meget stille former. Vejret var ikke fra den pæne side. Bo havde et par ærender der skulle klares, så vi rullede en tur op langs Fuluälven til byen Särna, så vi fik en kombineret indkøbs og sightseeing tur ud af det. Vel hjemme igen, fik vi rigget en hurtig frokost til. Da det var sidste dag med fiskeri, var det bare med at komme afsted. Vi kørte til en fiskeplads der ligger på strækket mellem Kungsleden og Gräsheden. Efter en god vandretur gennem skoven nåede vi pladsen. Oh hvilken plads. Elven slog et knæk på næsten halvfems grader, og på modsatte side af elven var det rigtig vildmark, og i horisonten rejste Sälenfjællet sig. Det var så storslåer, at det kunne tage pusten fra selv den mest garvede lystfisker. Vejret var desværre ikke blevet bedre. Det var overskyet og blæste. Som om det ikke var nok, regnede det også i perioder, men fiskes skulle der. Jeg var glad for at jeg havde taget min klasse 6 stang med, for det var svært at lægge line ud under disse forhold, og desuden ringede fiskene ved den fjerne elvbred. Der skulle virkelig arbejdes for føden. Der var langt mellem huggene denne dag, men vi fik begge en god fight i ny og næ. Pludselig kunne jeg høre Bo råbe, det var tydeligt at se, han havde grov fisk i enden af linen, der var virkelig fight for alle pengene. Efter en rum tid fik han håndlandet stallingen. Så råbte han til mig: Skal jeg genudsætte den, eller skal vi have mad. Selvfølgelig skal vi have mad, råbte jeg tilbage. En fisk af den kaliber, fortjener at komme i rygeovnen. Normalt genudsætter Bo alt fisk, da han hader at rense fisk Vel inde ved bredden igen, sagde Bo: Så kan du godt rense fisken. Nej nej sagde jeg: Når du har fightet, landet og slået den ihjel, kan du også gøre den istand. Og han gjorde det sgu. Efter en hygge pause, fortsatte vi fiskeriet. Vi fik begge sporadiske hug, men de helt store udeblev. Nu var det blevet tid til at tage hjem til hytten. Hjemme ved hytten blev rygeovnen startet op igen, og vi kunne endnu engang mæske os i nyrøget stalling. Efter aftenkaffen begyndte vi at pakke vores grej sammen, for vi skulle tidligt op næste morgen.

Vi var tidligt på færde næste morgen. Morgenmaden blev hurtigt fortæret. Bilen blev pakket med alt vores grej. Så var det bare med at få rengjort hytten, så den var klar til næste besøg. Kl. 9.00 sad vi i bilen på vej hjemover. Turen hjem gik fuldstændig planmæssigt. Det var herligt at sidde og lade alle indtrykkene bundfælde sig. Kl. ca. 19.00 holdt vi igen i Lyngby, afsked, og tak for en uforglemmelig tur. Jeg håber, at jeg har opført mig så eksemplarisk, at jeg bliver inviteret derop en anden gang.

Jens fisker et godt stykke af

En Myre må på, så kan man få en Stalling

Jens på Kungsleden

Så skal jeg spise ny røget Stalling

Fra 22-6 til 30-6-2002

Fluefiskeri i Görälven.

Deltagere: Bo Munthe og undertegnede Jens Smidt

Det er første gang jeg er med Bo oppe i hans paradis for fluefiskere, jeg skal prøve at fange Stalling på tørflue, og det skal hermed siges at jeg aldrig har fisket med tørflue før, så de første dage går med at lære, først på dag 3 hvor vi er ved Kongsleden, der tager jeg min 1st. Stalling 32,5 cm.

Jeg fiskede ved en bro på Kongsleden, hvor jeg har set en fisk midt i elven, men den tog ikke min E-12(flue), den er nok kun til myre, pludselig hører jeg et blop bag mig, og der ca. 4 meter fra mig står den, forsigtig fører jeg fluen ned mod den (måske ikke den helt rigtige måde at fiske tørflue på), line strakt, klar til modhug, fluen streamer lidt, og der forsvandt fluen i et blop, modhug, fast fisk.

Nu går det stærkt, jeg fanger 2-3 stk. mere før vi kører videre. Samme aften ankommer vi, efter lidt af en vandretur, øst for Kongsled hvor man kommer ned til et knæk på elven. Det er helt vildt, hvor mange fisk der er, Bo stiller sig midt ved knækket, jeg prøver lidt højre oppe, hvor jeg har set en fisk der står i bagstrømmen, men det er lidt svært det med at få fluen til at flyde hen mod fisken, da fluen og forfang skal ligge præsis, 2 gange tager fisken et insekt lige ved siden af min flue, hvilket resulterer i div. kludder på linen, fordi jeg jo giver modhug uden at havde fisk på, men jeg lærer at koncentrere mig om fluen 100%, så da fisken igen tager et insekt holder jeg stangen i ro og venter på at fisken får tygget af munden for at tag min flue, resultat stalling 30 cm. Sammenlagt fik Bo og jeg 12-15 stk. stallinger på mellem 20-30 cm den aften

Onsdag eftermiddag: Gräsheden (lækkert sted) store dybe høller og render næsten hele øen rundt. Vi får hurtig 6-7 stk. Stalling 25-32 cm, men hold op hvor er det varmt 29 grader, så er det godt vandet kun er 8 grader. Der er også gedder. Vi kommer gående langs bredden, på udkig, der ser vi bækørred på ca. 50 cm. Vi prøver at fiske til den, men nej den er ikke til fluer i dag.

Onsdag aften/nat: Fulunäs i Fuluälven masser af fisk + myg + knot, men jeg fik ikke nogle fisk, men myggene fik mig flere gange.

Torsdag formiddag: Vest for Stöten camping sydlige bred, 3 stk. 20-30 cm (så spor af bæver)

Torsdag eftermiddag: Gräsheden, megen blæst, 2 stk. ca. 27-30 cm

Fredag formiddag : Kongsled, her fanger jeg min største Stalling 35 cm