Fluemønstre

Navn: Myre
Krog: B440 str. 14
Tråd: Sort 8/0
Krop: SLF Master Class nr. 16
Hackle: Metz hanenakke brun

Majfluerne

Den største af døgnfluerne er majfluen, Ephemera vulgata, som den hedder på latin. Den er mørkere i farven end den tilsvarende majfluen fra strøvandet, Ephemera danica, nemlig fra grumset gul til mørkt chokoladebrun, men mange af de klassiske majflue mønstre fungerer udmærket. Den type, der i dag anvendes flittigst af søflue fiskerne, har brændte fjervinger, fladskærms hackle og fri bærende bagkrop. Den bindes på en tørflue krog str. 10-12. Majfluen er, i de nordiske lande, et forsommer insekt. I de sydligste dele kan den klække allerede i slutningen af maj i de nordligste dele en hel måned senere. Det plejer at vare et par dage, inden fiskene lærer at værdsætte disse store insekter. Men når det først er sket, da jagter fiskene dem, som gjaldt det livet. Voldsomme plask og sågar høje spring ud af vandet forkynder da, at der er majfluer i luften og på vandet. I denne periode er fiskene i regelen lette at fange, hvis ellers man formår at placere en blot nogenlunde imitation på fiskens vej. Det er også i denne periode, at søflue fiskeren har de bedste chancer for at overliste årets største fisk. Alle fisk i søen også de største, der ellers sjældent viser sig i overfladen deltager i. Festen varer imidlertid ikke længe. Den kan ganske vist falde i flere perioder, mere eller mindre intensivt, men altid afhængigt af vejret. Uheldigvis i hvert fald for tørflue fiskeren finder fiskene hurtigt ud af, at det er langt lettere at fange maj fluerne som opstigende nymfer, inden de klækkes måske endda hængende hjælpeløse i overfladefilmen. Og da hjælper selv ikke den bedste tørre imitation. Da skal der nymfe til. Store tørfluer kan bindes på forskellig vis. Denne imitation af en majflue i dun stadiet bindes med fladskærms hackle og fri bærende bagkrop. Den er meget effektiv og kan varieres i størrelse og farve, så den matcher de aktuelle insekter.

Majflue ( dun ) Krog: tørflue krog med nedad bøjet øje str. 10 - 12
Tråd: brun
Hale og bagkrop: " wonder wing" bundet af badger farvet salddel hackle fire bagudrettede fibre lades tilbage som haler
Forkrop: brun poly dubbing ( SLF finesse )
Vinge: to brændte, 13-15 mm lange fasan brystfjer bundet med rygge mod hinanden
Hackle: lyse brunt hane hackle tørnet om vingeroden
Hoved: brun

Majfluenymfe

Skal du til åen efter Bækørred eller Stalling er det en god ide at have denne flue

Majfluenymfen kan med held efter lignes med en stor Hare`s Er, hvor man som hale har bundet 4-5 fibre fra fasankokkens hale fjer. Der er imidlertid en ulempe ved denne imitation. Den fylder ikke uden imprægnering- i hvert fald ikke ret længe. Derfor kan man- hvis ikke den også skal bruges som imitation af store vårflue pupper ( da uden haler )- erstatter nymfens brystparti med et tilsvarende stort muddler hoved af nedklippede hjortehår. Hjortehårene giver fluen den fornøden opdrift, så den kan hænge længe i overfladefilmen. Andre døgnflue imitationer har man sjældent brug for- ej heller nogen efterligning af majfluen som spent spinner, altså når insekterne flader ned på vandet med udstrakte vinger efter endt parring og æglægning. Det hænder ganske vist, at fiskene frådser i de spente spinnere, men selv da er førnævnte faldskærmsflue meget effektiv. Og da hjælper det undertiden meget, om man tilfører fluen en smule ekstra liv ved at nøkke lidt i linen. Fiskene æder ganske vist de helt døde insekter med stor fornøjelse, men de insekter, der stadig sitrer en smule, de appellerer i endnu højer grad til fiskenes jagtinstinkt !

Denne nymfe kan fiskes såvel vægt belastet som ikke belastet. Fedter man den ind, så flyder den, og da er den en udmærket imitation af store klækkende døgnfluer og vårfluer.

Majflue ( dun ) Tråd: brun
Hale: et 5 mm langt bundt fibre fra fasankokkens hale
Bagkrop: grå, brun, sort dubbing fra hareøre
Rib: rund eller oval guld tinsel
Forkrop: dubbing fra hareøre, en smule mørkere end bagkroppen og med længere fibre, som prikles ud
Hoved: Brunt